En ungdom, som klædte mig på
Jeg må jo ærligt erkende, at min ungdom ikke har været en dans på roser, overhovedet.
Jeg har arbejdet i Jem & Fix i 3 år. Havde jeg ikke kommet til den butik, og havde jeg ikke haft den bedste chef, man overhovedet kan forestille sig, så havde jeg ikke stået det sted, jeg gør nu.
Gode gamle Bjarne så noget i mig, han havde tillid til mig, så han faktisk ikke havde en souschef ansat i et halvt år, men han troede på mig i stedet. Han kunne se en ung knægt, som ville arbejde. Dag ind, dag ud. Han tændte mig, han gav mig lyst til at arbejde rigtig, rigtig mange timer, og i alle 3 år lykkes det ham at komme med et godt råd, en knuser, et hive-five, og hver evig eneste dag sagde han "Godt gået champ".
Nu tænker du garanteret, hvorfor jeg ikke blev i J&F? Det gjorde jeg ikke, for det er ikke min drøm. Min drøm er iværksætteri, og det vil jeg nu fuldføre.